Hvilket træ skal jeg vælge til haven?

dfv4

Har du en stor have, hvor du gerne vil have et træ, så skal du vælge et valnøddetræ. Med lidt tålmodighed kan du få et træ med en stor, bred krone, der kan give lækker skygge i din have. Træets skygge kan blive hele familiens tilflugtssted i sommervarmen.

Med et valnøddetræ i haven får du en vækst, du kan følge igennem mange år. Du får også en høst af nødder ud af det.

Frugter

Ikke bare et træ

Valnøddetræer giver valnødder. Du kan altså hente nødder i din egen have og spise dem samme sted. Du kan også tilberede dem på et utal af måder, eller du kan bruge dem i kryddersnaps. Valnødder er sunde, så du kan bare spise løs.

Forestil dig, at du inviterer vennerne på en middag, hvor hver ret indeholder valnødder. En forret, hovedret og dessert med valnødder – og til desserten en hjemmelavet kryddersnaps. Du kan sætte et bord op i haven under træet, så I kan spise i skyggen af det.

Bord

Pasning

Placér dit valnøddetræ et sted, hvor det kan få sol, og hvor det ikke blæser for meget. Det kan godt lide en næringsrig, fugtig jord. Løsn godt op i jorden, når du planter træet, og undgå at bruge en opbindingspæl. Uden en pæl er det nemmere for træet at få sig en godt stærk stamme. 

Vildtvoksende valnøddetræer findes i varmere lande end Danmark. Men der findes nogle danske, hårdføre sorter, der kan klare det danske klima.

Du bør beskære dit valnøddetræ i perioden juli-september. Tag lidt hvert år, når træet har fået den rigtige størrelse. Så kan du nøjes med at beskære mindre grene, så træet nemt kan komme sig igen.

Omkring september eller oktober kan du hente valnødder ved træet. Tag nogle handsker på, og find de nødder, der selv er faldet af træet. De er modne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *