Sådan bliver du bedre til at lave mad

dfv4

Madlavning er rigtig vigtigt at kunne, men desværre er der ikke så mange af os der er dygtige til det. Alt for ofte ender det med nogle takeaway rester til aftensmad eller en hurtig klapsammenmad.

Selv hvis vi ender med at lave aftensmad, så er det tit de samme tre retter vi serverer igen og igen.

Hvis du gerne vil blive bedre til at lave mad, så skal du læse med her. Her giver vi dig tre gode råd om hvordan du bliver en mesterkok i dit eget køkken.

Begynd med det basale

Hvis dit madlavningsniveau er tæt på at være nul, så er der kun et sted at starte; det basale.

Begynd så småt at lave nogle enkle retter i dit liv og start med noget du kender, så du ved hvordan maden skal smage. Det kan for eksempel være, at du skal starte ud med noget spaghetti og kødsovs, frikadeller med brun sovs og kartofler eller nogle gode gammeldags bøg med løg.

Start med at kravle før du begynder at løbe derudad og rulle sushi sammen.

Efterhånden som du føler dig mere og mere fortrolig med de retter du nu kender, så kan du udvide din kunnen lidt efter lidt.

Hvis du har nogen til at smage dine retter så bed dem også om at give dig nogle kommentarer på maden. Spørg ind til teksturen og smagen. Finpuds dine retter alt efter hvad de fortæller dig. På den måde bliver du en meget bedre kok.

Se kokkeshows

Kokkeshows er også rigtig gode til at kunne give noget inspiration til, hvordan du laver nye og spændende retter. Måske har du ikke mod endnu til ligefrem at efterabe kokkene, men det kan i hvert fald give dig nogle tips og tricks, som du kan hive med ind i dit eget køkken og din egen madlavning.

Når du ser kokkeshows, så kommer du også hurtigt til at høre om nogle ord, som du måske ikke havde hørt før. Lige pludselig begynder du at få en forståelse og hvad sous vide er for noget og hvordan man egentlig undgår at tudbrøle, når man står og skærer løg.

salat

Kokkene kan dermed give dig en hel basal viden omkring køkkenknive og alle andre former for redskaber som du bruger i dit køkken. Du kommer til at lære en masse teknikker om hvordan man befærder sig i et køkken, som du på ingen måde ville have mulighed for at lære af dig selv.

Måske du endda ligefrem endelig finder ud af hvordan du slår æg ud med én hånd uden at få al indmaden smurt udover fingrene?

Lav en masse mad

Derudover handler det bare om at komme i gang med at lave en masse mad. Øvelse gør mester og det gælder også, hvis man vil blive bedre til at lave mad.

Der er ingen der er født som den helt perfekte kok og alt hvad det kræver er, at du bruger tid til at øve dig igen og igen.

Brug hvert måltid som en mulighed for at træne din færdighed indenfor madlavning og så skal du hurtigt blive til en mesterkok.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *